|
|
|
2024 Senioridræt har anskaffet en Roll Up som skal bruges til at synliggøre HOG Senioridræt ved de arrangementer vi deltager i.
Der var 50 tilmeldte til årsmødet i februar. På årsmødet udtrådte Vibeke Staack af bestyrelsen. Ind valgtes Ellen Rasmussen. |
|
|
2023 På årsmødet den 7.2. trådte Birgit Larsen ud af bestyrelsen. Ind valgtes Kirsten Kejser. Dorrit Hansen valgtes til formand. Grundet de øgede omkostninger på instruktørsiden godkendte årsmødet markante kontingentstigninger. Erik Arvad Christensen valgte i maj måned at fratræde som spinningsinstruktør. I juni måned døde spinningsinstruktør Poul Erik Morell Jørgensen. Astrid Sollien bliver ny spinningsinstruktør. Astrid og Gert Carlsen udgør instruktørteamet. Tidligere års tradition om medlemsarrangerede gåture blev genoptaget. Forårets ture gik til Vilhelmsborg, Foldby og Sukkertoppen. Rejseklubbens ture gik til Øland og Weserbergland. Fotos fra gåturene og rejserne kan ses under fanen Galleri. Ved udgangen af 2023 var vi 293 medlemmer. | Kirsten Kejser |
|
2022 Året startede i coronaens tegn først i uge 2. Samtlige restriktioner blev ophævet den 1.2.2022. Ruth Mikkelsen stoppede primo januar som træner på hold 203. Heldigvis tog Kirsten Kejser over. På årsmødet den 8.2.2022 trak Torben Schack Møller fra bestyrelsen. Ind valgtes Søren Eriksen. Indoor Cyckling hedder fremover Spinning. Den 20.maj fejrede vi HOG Senioridræts 25-års jubilæum ved en fest i Rønbæk Idrætscenter. Mange var mødt op, og vi havde en god fest, som samtidig markerede afslutningen på sæson 2021/22. 25 år er gået siden Kirsten og Leif Rasch i 1996/97, godt støttet af Jytte og Jens Lind, lagde frø til det, der i dag er HOG Senioridræt. En forening med aktiviteter for seniorer hvor motionen og bevægelse går hånd i hånd med gode grin og hyggesnak. Aktiviteter, der er rammen for et fællesskab og samvær. Du kan se billederne fra festen her. Kirsten Høeg flytter til København. Dorrit Hansen indtræder som suppleant og blev den 29.8.2022 konstitueret formand frem til næste ordinære generalforsamling. Solveig Vestergaard ønsker ikke længere at være instruktør på mandagsholdet. Solveig fortsætter med onsdag morgenholdet. Som erstatning for Kirsten Høeg (torsdagsholdet) og Solveig Vestergaard (mandagsholdet) blev der indgået en aftale med Fysioterapien Hinnerup Sundhedscenter, som fremover forestår disse træningstider. Kirsten Kejser og Esben Hansen er instruktører onsdag formiddag. 2022 sluttede med at vi var 303 medlemmer. Flere hold havde venteliste og 2 hold var tæt på at lukke for flere deltagere. Det var en tilgang på 17 medlemmer i løbet af efteråret. | Søren Eriksen
| Dorrit Hansen
|
2021 Første halvår af 2021 var en fortsættelse af 2020. Coronaen forhindrede os i at udøve indendørs gymnastik.
Årsmødet blev aflyst. Søren Eriksen assisterer bestyrelsen med administration af hjemmeside og medlemmer. Ultimo august genstartede vi samtlige vore aktiviteter med ledige pladser på samtlige hold. Den nye sæson blev skudt i gang af Kirsten Høeg, en ENKELT til alle og en velkomsttale af Peter Blicher Dam. Desværre også med en udfordring på trænersiden, da Karen Nør måtte melde fra. I samarbejde med FOF Favrskov, Kirken I Hinnerup og Ældresagen i Hinnerup udbød HOG Senioridræt 16 arrangementer rettet mod borgere, der havde mærket konsekvenserne af coronaepidemien i form af ensomhed. Arrangementerne var støttet af Kulturministeriets pulje "1000 nye fælleskaber mod ensomhed". Senioridræt arrangerede "Vandretur i Hinnerup med Karl Aage Madsen", "Vandretur Høj Stene" samt " Jul på Gammel Estrup". Alle turene var fuldt bookede. Arrangementet "Vild med Stomp" blev aflyst. Mere end 150 tilmeldte sig arrangementer via Senioridræt. Årets julefrokoster blev aflyst, og sæsonen stoppede primo december. Igen coronaen. Ved udgangen af 2021 havde Senioridræt 298 aktivitetsmedlemmer.
|
|
|
2020 2020 var annus horribilis. Den 10. marts måtte vi som følge af Corona pandemien aflyse samtlige indendørs aktiviteter. 2019/20 sæsonen endte uden afslutning, sommerfrokost, gåture mv. I august genstartede vi aktiviteterne på mindre hold og under mange restriktioner. Gå først ind i hallen kort før aktiviteten starter. Medbring selv rekvisitter. Sprit af. Hold afstand. Men medio september blev aktiviteterne på de store hold aflyst. Holdene blev opdelt, tiden og og aktiviteterne blev indskrænket. Men ultimo oktober blev det hele - med et på gensyn i 2021 - aflyst for resten af året.
| |
|
2019 Senioridræt havde et godt år med mange aktiviteter, og næsten fyldte hold over hele linjen. Der var venteliste til flere hold. Der var stor tilslutning til de medlemsdrevne gåture. Ferieturen gik til Østrig i sol og varme. Højde punktet på denne må have været turen med 5 forskellige lifte hen over bjergene fra Østrig til Schweitz. I denne sæson har vi i samarbejde med Kreaktiv koret lavet en musik og danse eftermiddag på biblioteket. Der var stor tilslutning ca. 90 mødte op og var begejstret. Bestyrelsen har i samarbejde med Favrskov Kommune og DGI arbejdet med, hvad skal der til for, at vi i senioridræt er demens venlige. Vi mener, at vi er meget rumlige og vil gerne, at vi kan rumme alle. Vi er godt klar over, at det kan være svært at være med på vores store hold. Derfor er der aftalt at kommunens demens konsulent skal komme og besøge det hold, vi har om torsdagen. Hvor det ender ved vi ikke endnu. Jytte Lind Jensen stoppede efter 16 år som ansvarlig for de praktiske gøremål på de store hold mandag og onsdag. Jytte og Jens Lind Jensen var ansvarlige for folkedansen på mandags og onsdagsholdet ved jule- og sommerafslutningen. På årsmødet udtrådte Laila Møldrup af udvalget. Ind valgtes Walther Simonsen.
| Walter Simonsen | Jytte Lind |
2018 Overgangen til at registre medlemmerne digitalt i HOGs økonomi- og medlemssystem gik godt. Det skete mange ting i 2018. For det første blev den renoverede hal 1 taget i brug igen, og vi fik vores redskabsrum tilbage. En god oplevelse både at være i hallen igen, lyset og ikke mindst flere omklædningsrum. 2018 var også året, hvor vi fik nye redskaber som redondobolde, gymnastikstave og badmintonketcher. Hockeyholdet fik nyt hockeysæt med stav i voksenstørrelse. Året har budt på mange aktiviteter og hyggelige stunder, ikke mindst de gode gåture i foråret, rejsen, jule- og sommerfrokoster, kaffe mm. Store gå dag og sommerfesten på Hinneruplund. Vi havde 324 medlemmer ved udgangen af året.
|
|
|
2017 Senioridræt markerer senioridræts 20 års jubilæum ved en velbesøgt jubilæumsfest i Haldum-Hinnerup Hallen den 28. april. God mad, underholdning, taler og dans sørgede for en vellykket fest med god stemning. Senioridræt beslutter at overgå til brug af HOGs it-systemer. Dels fordi det er vanskeligt manuelt at vedligeholde medlemskartoteket, som er grundlaget for kommunikationen med medlemmerne, dels fordi de fleste medlemmer er fortrolige med it. Senioridræt ville sørge for konverteringen af data. Men det var en meget besværlig proces, som kostede mange ressourcer og tog lang tid. Men det lykkedes til sidst. Nogle af holdene udvides for at nedbringe ventelisten, som var vanskelig at håndtere i konverteringen. På årsmødet udtrådte Karen R. Nielsen af udvalget. Ind valgtes Vibeke Staack. Bodil Svendgaard og Solveig Vestergaard er instruktører på mandagsholdet. På onsdagsholdet er Bodil Svendgaard og Ruth Mikkelsen. Morgenholdet onsdag har Karen Nør som instruktør. John Sørensen er afløser på alle tre hold. Poul Erik Morell, Erik Arvad samt Gert Carlsen er instruktører på spinning.
| Vibeke Staack |
|
2016
Hinnerup Senior Idræt starter et nyt gymnastikhold med hensyntagende gymnastik ved fysioterapeut Birgitte Vejlang. Aktiviteten starter med et lille hold med 12 deltagere hver onsdag kl. 11-12 i motion 1. Aktiviteten blev efterfølgende overdraget til Favrskov Aftenskole, da den hensyntagende gymnastik skulle fortsætte som en aftenskoleaktivitet. På årsmødet blev Kirsten Høeg, Birgit S. Larsen og Torben Schach Møller valgt til afdelingsbestyrelsen idet Inge Lise Dueholm og Jens Boesen samtidig udtrådte af afdelingsbestyrelsen. Afdelingsbestyrelsen har konstitueret sig med Kirsten Høeg (formand), Torben Schach Møller (næstformand), Laila Møldrup (kasserer) og Birgit S. Larsen samt Karen R. Nielsen som udvalgsmedlemmer. På årsmødet blev Jens Lind udnævnt som æresmedlem i senioridræt. Jens var sammen med Leif Rasch med til at stifte Ældreidrætten i Hinnerup. Jens havde været instruktør i 19 år. Den 25. oktober startede hold 2 i Indoor Cykling.
| Kirsten Høeg | Torben Schack Møller
|
| Birgit Larsen | Jens Lind |
2015
Kirsten Rasch stopper som træner med udgangen af forårssæsonen. Solveig Vestergaard træder til som afløser på mandagsholdet På årsmødet den 5. oktober blev Kirsten Rasch udnævnt til æresmedlem i HOG. Kirsten forestod det administrative arbejde ifm. opstarten af Ældreidrætten i Hinnerup. Der var forsat en venteliste til senioridræt, både i forhold til mandag og onsdag holdene, men også i forhold til træningen onsdag morgen. Efter forhandling med Rønbæk Skolen blev morgen holdet flyttet fra motionsrum 3 til den ene del af Hal 1 i Rønbæk Idrætscenter. Den fordoblede deltagerantallet på morgenholdet.
| Kirsten Rasch |
|
2014 På årsmødet den 22. oktober blev Leif Rasch udnævnt til æresmedlem i HOG. Leif var initiativtageren til Ældreidrætten i Hinnerup, i dag Senioridrætten i HOG. Læs her. I et forsøg på at mindske ventelisen, som i forbindelse med årsmødet blev opgjort til 36, starter Senioridræt den 29. oktober et nyt gymnastikhold onsdag morgen. Træningen foregår i motionsrum 3 i Rønbæk Idrætscenter (HOGs tidligere klubhus). Der er nu 3 gymnastikhold og et hold i Indoor cykling.
| Leif Rasch |
|
2013 Leif Rasch besluttede at stafetten skulle gives videre til andre. Leif igangsætter en proces med at finde en ny bestyrelse, som, kunne tage over. Der blev fundet 4 medlemmer til en ny bestyrelse, som havde sit første møde den 24. juli 2013. Leif stoppede som formand den 31. juli 2013, og den nye bestyrelse tiltrådte den 1.8.2013. Leif fortsatte som instruktør i sæsonen 2013/2014. Den nye bestyrelse løb dog ind i en række udfordringer af administrative karakter. Efter en grundig overvejelse besluttede senioridræt på et årsmøde den 23. oktober 2013 at blive en afdeling i HOG. Afdelingsbestyrelsen består af Jens Boesen (formand) Laila Møldrup (kasserer), Inge-Lise Dueholm og Karen Ravn Nielsen. HOG tilføres 200 nye medlemmer.
| Jens Boesen
| Laila Møldrup |
| Inge-Lise Dueholm | Karen Ravn Nielsen |